Brev:
Fødevareintolerance hos mor
Kære Helen.
Nu kan jeg altså ikke undvære dine gode råd længere - og er tilbage igen ;-)
Min søn er i mellemtiden blevet 3½ år, og jeg er gravid igen i 5 måned, hvilket jo er fantastisk efter 11 år i fertilitetsbehandling. Nok om det.
Jeg ville høre dig, om du mon har et råd til, hvordan jeg takler min egen fødevareintolerance i forhold til min søn. Jeg reagere utrolig meget på hvede - får udslæt med det samme, hvis jeg spiser det - selv i små mængder.
Min søn er desværre småtspisende og meget slank, tangerende det tynde (dog uden at min læge, finder det bekymrende). Han interesserer sig utrolig lidt for mad, spiser sjældent op (ikke engang, hvis han får en is) kan have hele dage, hvor han stort set intet spiser men til gengæld andre, hvor han spiser virkelig meget. Han er ikke kræsen, men bare ikke særlig interesseret i at spise, selvom vi virkelig prøver at hygge om maden herhjemme.
Det er vigtigt for mig og min mand at prøve at give ham et fornuftigt forhold til mad. Men hvordan håndterer man det, når man selv er madforskrækket og samtidig bange for, om ens søn spiser sundt og varieret nok?
Jeg er i tvivl, om man kan fortælle et barn i hans alder, at mor altså ikke kan tåle al mad ...- kan man risikere, at han så også bliver bange for at spise, for kan han nu tåle det?
Her er 2 situationer fra denne weekend, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre.
Fredag er vi til en skøn sommerfest i børnehaven. Min søn er virkelig ...
... glad - tager mig i hånden og følger mig op til et kæmpe kagebord. Tager to tallerkner - lægger tre forskellige kager på sin egen og spørger, hvad jeg vil have. Jeg svarer ham, at jeg bedre kan lide jordbær og beder ham give mig dem. Det gør han, men spørger, om jeg ikke også vil have en kage?
I går var vi alene hjemme, vi taler om aftensmad, og han fortæller, at han elsker fiskefilet. Det køber vi sammen, og jeg laver en med rasp til ham og en uden til mig selv. Han deler sin egen over og smiler så sødt og siger: "Mor skal vi dele min?" Jeg siger til ham, at jeg ikke er sulten, da jeg jo lige har spist min egen - han spørger, om jeg ikke bare vil have en lille bid, hvorefter han stikker den helt op i hovedet på mig. Jeg tager en mikrobid i frustration, fordi jeg er så ked af at afvise hans søde tilbud - og nu har jeg så dårlig mave.
Jeg føler, at jeg afviser min søn, når han er omsorgsfuld og vil dele - og samtidig mener jeg, at alle de her glutenfri fødevarer er noget møg, der skal undgås, med mindre man ikke kan tåle andet. Ind imellem får han naturligvis en bid af min mad. Herhjemme spiser vi alle 3 det samme, men spiser ikke brød. Det får han til gengæld næsten dagligt i børnehaven, og når vi er ude.
Men jeg kan og vil ikke undgå at være sammen med ham i situationer, hvor han spiser brød på en restaurant eller hos venner - og han skal også have lov at få en isvaffel, når det er sommer.
Håber som sagt, at du har en idé?
1000 tak
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire